torsdag den 17. september 2009
fredag den 4. september 2009
onsdag den 2. september 2009
Der Nordschleswiger kom forbi og er i dagens avis
| ||||||||||||
Billederne fra kulaktionen kommer senere idag , vi ligger ude i bæltet og kan ikke nå den optimale forbindelse til nettet
Beretning fra en aktionslignende civilsamfundsmarkering mod kulkraft.
”Kulkraft er folkemord!” stod der på det 20 meter lange og 2 meter høje banner, som aktivister om bord på Levende Havs miljøkutter ”Anton” i dag hængte op på en af DONGs kulpramme, der ved Enstedsværket lå og ventede på at blive fyldt op med kul til de mange danske kulkraftværker. Det var kun de forholdsvis små kullægtere, som Antons aktivister magtede at entre. Enstedværket er et kulfyret kraftværk, men er ud over det også en fordelingscentral for kul til kraftværker i Danmark og også Nordtyskland. Her i Åbenrå Fjord er der særdeles dybt ind til værket og det enorme kullager, som er omgivet af mure af samme slags som dem, der adskiller palestinænsernes land fra staten Israel. En kæmpe ”bulkcarrier” på vel 100.000 tons blev i døgndrift tømt for sit indhold af kul hentet op af grumme kulminer i Sydafrika eller andre fjerne og fattige egne af Verden.
Men ikke nok med det: På reden lå to lige så store fartøjer ankret op i venteposition for at blive tømt for det indhold, som i dag er erkendt som ekstremt CO2 udspyende til ubodelig skade for mennesker og dyr i den Verden, som er baggrund for vore liv.
Budskabet på banneret står vi i Levende Hav og den p.t. 7 mands og kvinds store besætning bag. Læser man blot resuméet af den strøm at videnskabelige rapporter, som kommer, så er det indlysende, at handler vi ikke konsekvent og drastisk her og nu, så forsvinder betingelserne for livet for os mennesker. Vore valgte samfundsledere er utrolig uansvarlige og løgnagtige, når de for befolkningen giver indtrykket af, at den klimakatastrofe, vi er på vej ind i, kan afvendes blot ved nogle justeringer og uden, at vi skal gøre op med den stupide idé om et verdenssamfund i evig vækst.
Derfor var vores ”bannermarkering” ved Enstedværket i dag et forsøg på at på ærlig vis at ”italesætte” det verdenshistoriens største massemord, som de rige lande – herunder Danmark og den danske statsminister – er i færd med at kreere.
Vi fralægger os ansvaret for deltagelsen i dette så småt i gang værende folkemord, men vi erkender også, at er vi ikke aktive i modstanden med politikernes undladelsessynder, så er vi medskyldige.
”De taler grønt, men handler sort!” står der på et af de kunstneriske udtryk, som er blevet til på denne Danmarkstur, som vil ende i København under klimatopmødet i december. Den holdning vil vi gøre alt for at afsløre.
DONG og VATTANFALL er således medskyldige i folkemord!
Besætningen på Levende Havs miljøkutter Anton.
(Knud Andersen, Skipper på Anton og formand for Levende Hav. Tlf:20487421)
lørdag den 29. august 2009
fredag den 28. august 2009
Horsens - folkeblad - Endelaveturen
Happening for havmiljø
Støtte til endelavitter i kloak-sagen fra miljøkutter
Som en lille happening placerede "Anton" en markering på det sted, hvor spildevandet efter planen skal ledes ud. (Foto: Malte Nyholt)
Af Thomas Schütt
HORSENS - Miljøkutteren "Anton" fra Landsforeningen Levende Hav lagde i går til på Endelave.Kutteren var inviteret af Endelave Beboerforening, der er stærkt kritisk over for kommunens planer om udledning af renset spildevand i havet som led i den kommende kloakering af øen.
Og endelavitterne fik støtte fra den private forening, der arbejder for et renere havmiljø.
- For mig at se er sagen et eksempel på, at man i kommunen tænker alt for stort og teknisk og undlader at høre på, at der faktisk er en bedre lokal løsning, hvor der ikke udledes i havet. Det er vigtigt, at der er en god kloakering, men det skal ske i harmoni med havmiljøet, sagde skipper og formand for landsforeningen Levende Hav, Knud Andersen, her til formiddag, da "Anton" var på vej til Vejle.
Miljøkutteren sejler i øjeblikket rundt i landet op til FN-topmødet i København.
Knud Andersen bed særligt mærke i, at Horsens Kommune vil udlede spildevand i et Natura 2000-område, hvor der er stenrev.
- Det er da mærkeligt, at man vil udlede spildevand i et sådant område. Stenrev skal man passe på; dem er der ikke så mange af tilbage i Danmark, og de øger biodiversiteten i havet, konstaterede Knud Andersen.
Abonner på:
Opslag (Atom)
Mønsklint








