tirsdag den 18. august 2009

Struer folkeblad

Kutter ind i kampen for et bedre klima

16. august 2009 11:00 Miljøkutteren »M/S Anton« har i fire dage ligget til kaj i Struer Havn for at gøre sit til at forhindre, at klimaet løber løbsk.

Af Ninna Pirchert
nipi@bergske.dk


  • Kursen lægges om. Skipper Knud Andersen, der også er formand for foreningen Levende Hav,vil lægge kursen om, når det gælder klimapolitikken. Foto: Morten Melhede.
Del

Den gamle fiskekutter, »M/S Anton«, der ikke længere har fisk og garn om bord men engagerede miljøforkæmpere, har de seneste dage ligget ved kaj i Struer. Store bannere med teksten »Kul er død! Ansvar nu« forsøger på lang afstand at lokke interesserede tættere på til en debat om den trussel, som klimaforandringen udgør.

Da Dagbladet kiggede indenfor på en regnfuld lørdag var interessen dog yderst begrænset. Kun ganske få havde taget imod invitationen til diskutere og fremstille kunst, der skal være med til at formidle budskabet om, at det er nødvendigt at handle nu, hvis nu skal undgå at klimaet løber løbsk.

Indenfor i kahytten gik diskussionen om vindmøller, lovgivning og politisk ansvar livligt hen over det lille bord med kaffe og rundstykker.

Her sad folketingsmedlem Kristen Touborg (SF) fra Gudum, Preben Maegaard for Nordisk Center for Vedvarende Energi og skipper Knud Andersen samlet rundt om det lille bord med kaffe og rundstykker. De er alle tre ivrige debatører, når det gælder klimapoltik og vedvarende energi.

På kajen i Struer står en gammel olietønde, der er dekoreret med sortmalet skum. Det er et af de første kunstværker, der skal følge med til en havneplads ved Knippelsbro, hvor miljøkutteren skal ligge ankret op under klimatopmødet i København.

Du kan stadig nå at besøge »M/S Anton« og dens besætning. Mandag stævner kutteren ud fra Struer og sætter efter et par stop undervejs kurs mod Vejle, hvor der holdes et lignende arrangement om klimakunst fra kyst til kyst.

I Dagbladet mandag kan du læse mere om miljøkutterens besøg i Struer

Ingen kommentarer:

Send en kommentar